Abonner på Apple Arcade på Apple TV 4K
Du kan abonnere på Apple Arcade på Apple TV 4K. Du kan også vælge at få dit abonnement på Apple Arcade sammen med andre Apple-tjenester ved at abonnere på Apple One. Se Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.
Abonner på Apple Arcade
Åbn appen Arcade
på Apple TV 4K.Log ind på din Apple‑konto, og følg instruktionerne på skærmen.
Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Tilmeld dig Apple Arcade.
Annuller dit abonnement
Gå til Indstillinger
på Apple TV 4K.Gå til Profiler og konti > [profil] > Abonnementer, og vælg et abonnement.
Følg instruktionerne på skærmen for at ændre eller opsige dit abonnement.
Del Apple Arcade med Familiedeling
Når du abonnerer på Apple Arcade eller Apple One, kan du bruge Familiedeling til at dele dit abonnement med op til fem andre familiemedlemmer. Medlemmerne af din familiegruppe behøver ikke at gøre noget – de har adgang til Apple Arcade, første gang de åbner Apple Arcade, efter at dit abonnement er trådt i kraft.
Hvis du bliver medlem af en familiegruppe, der abonnerer på Apple Arcade eller Apple One, og du allerede selv er abonnent, bliver dit abonnement ikke fornyet på den næste faktureringsdato – du vil bruge gruppens abonnement i stedet for. Hvis du bliver medlem af en familiegruppe, der ikke har et abonnement, bruger gruppen dit abonnement.
Se Apple-supportartiklen Indstil Familiedeling.
Hvis du ikke længere vil dele dit abonnement med en familiegruppe, kan du opsige dit abonnement, forlade familiegruppen eller (hvis du er familiegruppens arrangør) holde op med at bruge Familiedeling. Se Apple-supportartiklen Forlad Familiedeling.
Bemærk: Apple Arcade og Apple One er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.